0

Din indkøbsvogn er tom

25. januar 2019

Hold varmen, selv på de koldeste dage med disse 7 råd.

Selvom den danske vinter ikke er så barsk som i andre lande, kan vi vist godt blive enige om, at det stadig er ret koldt! Efter et par timer i stalden kan man være helt dybfrossen med rød næse og blå lår. Rigtig mange ryttere mister lysten til at ride om vinteren, simpelthen fordi det er så koldt at gå i stalden. Heldigvis har vi samlet 7 gode råd til holde varmen i den kolde og mørke vintertid.

1. Lag på lag

Lag på lag. Sørg for at bygge din påklædning op med lag på lag. Flere små lag skaber ekstra varme. Det er helt uundværligt i den kolde tid. 

Inderlag: Sørg for at have et tætsiddende lag på inderst. Det inderste lag skal være svedtransporterende, så du ikke bliver kold af din egen sved når du rider eller ordner stalden. Trøjer af uld kan være en god idé at have inderst, hvis du har planlagt at være i stalden i mere end et par timer. Funktionsbluser er gode at have på, hvis du kun har planlagt at være i stalden i kortere tid. Vi har trøjer fra Ariat, Mountain Horse, Kastel og Stierna som er perfekte til dette formål.

Mellemlag: Fleece er perfekt som mellemlag. Fleece giver en god varme. Hvis fleecen bliver våd tørrer den hurtigt, hvilket er en vigtig fordel. Uld kan også bruges som mellemlag, da det giver en god varme. En ulempe ved uld er at det tørrer langsomt. Riders Deluxe har mange forskellige fleecetrøjer og uldtrøjer som vil fungere perfekt som mellemlag.

Yderlag: Find en vandtæt og vindtæt jakke, så er du sikker på at holde kulden ude. Jo mere jakken dækker desto bedre. En jakke der går ned over lårene vil være god til de lange dage i stalden. Jo mere du kan få dækket af din krop jo bedre. På den måde mister du nemlig mindre varme. En jakke med dunfyld er god, hvis du nemt fryser.

2. Vinterridebukser

Vinterridebukser er et must. Riders Deluxe har mange forskellige på lager. De fleste er lavet med softshell materiale på ydersiden. Softshell holder vinden ude og endda også lidt regn. Og med fleeceforing indvendigt er du sikret at du ikke får blå lår, selv efter et par timer i stalden.

3. Ridehandsker med fleeceforing

Ridehandsker med fleece er nødvendigt. Hvis man rider rundt med de almindelige handsker uden foring, får man hurtigt så kolde fingre at det gør ondt. Fingrene bevæger sig ikke ret meget under rideturen og de vil derfor hurtigt blive kolde. Selvom det kun er et lille lag fleece som ridehandskerne er foret med, kan du helt sikkert mærke forskellen. Så er dine fingre ikke helt følelsesløse efter en time på hesten.

4. Hold dine fødder varme 

Sørg for ikke at få kolde fødder. Hvem har ikke prøvet at hoppe ned fra hesten og få det værste stød op igennem benene, fordi fødderne har været så kolde under rideturen? Et par gode sokker med uld kan være en rigtig god idé. Hvis du vil være på den sikre side under rideturen så få fat i et par ridestøvler med foring i. Når du først har fundet det perfekte par støvler går du aldrig tilbage. Riders Deluxe har et stort udvalg af forskellige stald- og ridestøvler der kan hjælpe dig med at holde varmen. Men du finder også mange forskellige vintersokker. 

5. Tag ikke i stalden på tom mave

Spis og drink godt inden du tager i stalden. Sørg for at dine depoter er fyldt op. Når kroppen er vel hydreret afgiver den varmen langsommere, og du kan derfor holde varmen i længere tid. Smart ikke?

6. Bevægelse skaber varme

Bevæg dig. Jo mere du bevæger dig, jo nemmere at det at holde varmen. Sørg for ikke at stå for meget stille. Hold dig igang, så holder du kulden ude. 

7. God hovedbeklædning

Hovedbeklædning er uundværligt. Noget af det værste er når man får ildrøde ører, det gør helt ondt. Forkæl dig selv med en god hue af uld eller en hue med fleeceforing indvendigt. Fryser du under rideturen kan du få ørervarmere der kan sættes på ridehjelmen. Hvis du har en One K ridehjelm kan du få en specieldesignet ørevarmer til. Det er smart! Den kan tages af og på hjelmen efter behov. 

Vi håber at disse 7 råd kan hjælpe dig til at holde varmen på selv de koldeste vinterdage.


Nyhedsbrev og tilbud