Fleck er tysk, og har eksisteret siden 1870. Siden 1870 har de lavet nogle helt fantastiske piske, der er elsket af mange ryttere. Hos Riders Deluxe finder du spring,- dressur- og longepiske. 

Historie

Fleck startede i 1870, med at lave piske til kørsel. Senere hen begyndte de at udvikle og designe piske til de andre discipliner. Heriblandt piske til spring- og dressurryttere. I begyndelsen af 1960 begyndte Fleck at producere deres piske i mere moderne materialer, og med ny innovation. Piskene har siden da udbredt sig til hele verdenen og er populære hos en lang række ryttere. 

Design

Fleck laver piske i dressur,- spring- og longeform. Dressurpisken er lang, så den kan nå om til bagparten. Den lange pisk hjælper, ved korrekt brug, hesten til at bruge sin bagpart mere korrekt. Man har også mulighed for at hjælpe hesten med overtrædninger i f.eks. schenkelvigninger.

En springpisk er kort. En springrytter bruger den korte pisk til at opmuntre hesten til at springe over en ukendt forhindring. En god springpisk er næsten uundværlig i en springrytters garderobe. 

Brug med omtanke

En pisk er til for at hjælpe hesten, og dirrigere den fra jorden og under ridning. Pisken er ikke til afstraffelse for dårlig adfærd. Brug pisken med omtanke.