0

Din indkøbsvogn er tom

27. juni 2019

Når man går ud og køber ridestøvler, er det som regel ikke en billig bedrift og man vil derfor gerne have de holder så længe som muligt. Men hvordan sørger vi bedst muligt for det? 

For mange ryttere, er dette et simpelt spørgsmål. De skal plejes med lædersæbe og læderfedt. Men en ting mange netop ikke ved, er at de ikke skal pudses med det samme som din sadel eller trense. Det er nemlig lavet til en anden type læder end støvler. Du kan derfor gøre mere skade end gavn, hvis du pudser dem i dette. Læderet på støvlerne, kan blive overblødt og få en forkert overflade eller decideret gå i stykker.
 
Valg af plejeprodukter til støvlerne
Når du plejer dine støvler, er det vigtigt at bruge plejeprodukter lavet til fodtøj.
Dette kan eksempelvis være bootcaresættet fra Petrie eller effax boot polish
Disse er lavet til støvler og støvlernes overflade. Det vil sige, at støvlen plejes og styrkes i modsætning til hvis forkert pleje bliver brugt. 

Fire step til en velplejet støvle
1. Start med en boot cleaner eller lunkent vand, for at fjerne skidt og snavs fra støvlerne. 
2. Lad støvlen tørre.
3. Påfør derefter et tyndt lag skocreme på den tørre støvle. 
4. Poler med en klud eller nylonstrømpe, når det er tørret, hvis du vil have ekstra shine.
Husk lynlåsen
Hvis dine støvler er med lynlås skal du huske at pleje den også. Børst forsigtigt snavs og støv væk med en blød børste. Derefter kan den indimellem plejes med lidt lynlåsspray, så den nemt lynes op og ned igen. Pas altid på lynlåsen når støvlen tages af og på. Er den svær at lukke, så tjek om din strømpe sidder i klemme eller noget snavs sidder i vejen og den trænger til at blive renset.
 
Opbevaring af støvlerne kan forlænge levetiden
Udover den korrekte pleje, er korrekt opbevaring også essentiel for støvlernes levetid. De skal opbevares tørt, i plusgrader, ikke for varmt og med god ventilation. Fugtigt miljø kan give lugtgener og medføre at støvlerne mugner. 
Sørg for lynlåsen er lukket og der er støvlestiver i som holder skaftet oppe, så det ikke falder sammen og bøjer lynlås og læder.
Husk også at dine læderridestøvler kun er til at ride med. Du bør ikke gå ud i mudderet eller ordne boksen med dem på. Det forringer levetiden betydeligt da læderet nedbrydes.

Nyhedsbrev og tilbud