Vælg den rigtige ridehjelm

Det er rigtig vigtigt at man som rytter har en god ridehjelm. Ridehjelmen skal beskytte rytterens hoved ved fald fra hesten. Men for at hjelmen kan beskytte rytterens hoved optimalt, er det vigtigt at den sidder korrekt. Dvs. at den ikke må glide rundt på hovedet og ej heller vippe fremover ved små bevægelser. Heldigvis har vi et stort udvalg af forskellige ridehjelme med forskellige størrelser, så du kan finde en der passer til netop din hoved.

Remmen under din hage skal sidde til, men uden at stramme. Den må altså ikke kunne ryge ud over din hage. Så risikerer du bare at du mister din hjelm under faldet. Husk, at tjekke remmen jævnligt. Nogle remme bliver en smule løse med tiden, så du skal huske at stramme efter, så den altid sidder som den skal. 

Mange ryttere glemmer at hjelmen skal udskiftes efter voldsomme fald eller styrt. Ved stor belastning knækker hjelmens kerne. Hvis kernen er knækket vil hjelmen ikke beskytte dig ligeså godt ved næste fald. 

Når du skal vælge din nye hjelm

Der findes et kæmpe udvalg af ridehjelme. Du skal bruge ridehjelmen næsten hver dag, så derfor er det vigtigt du finder en ridehjelm du kan lide. Tænk over, hvad du kan lide ved en ridehjelm. Er du til det klassiske? Eller er du mere til glitter og glamour? 

Derudover findes der forskellige skalforme. Nogle ridehjelme er høje og runde i designet, mens andre er mere lave og ovale i formen. Ridehjelmene ser derfor forskellige ud på dit hoved. Hvilken en der er bedst er smag og behag, så længe den sidder korrekt på dit hoved. 

SCHARF har lavet en lang række forskellige ridehjelme med forskellige farver og designs. Du kan f.eks. finde flotte ridehjelme med lakdetaljer, sten eller med croco. Ryttere i store dele af Europa rider med de flotte Scharf hjelme. 

Er du til et moderne look, burde du tjekke One K ridehjelmene ud. One K hjelmene er utroligt populære. De findes i 4 fede farver og en række forskellige designs. F.eks. kan du finde hjelme med en skinnende overflade eller med imiteret ruskind. Derudover kan du findes de med forskellige toppe og skygger. 

En god sommerhjelm

De sidste par år er ridehjelme med bred skygge blevet meget populære. De giver ridehjelmen et mere moderne look. Men den brede skygge har faktisk også en meget vigtig funktion. Skyggen beskytter nemlig dit ansigt mod de farlige UV-stråler fra solen. Derfor er en hjelm med bred skygge oplagt til at ride med om sommeren. Så behøver du heller ikke at knibe øjnene sammen, når du rider i solskinsvejr. 

En smart detalje ved One K hjelmen er at der kan sættes solbriller fast i hjelmens skygge. Så er du ikke vild med den brede skygge, så kan du i stedet købe et par smarte solbriller der er tilpasset til One K hjelmene. Disse solbriller kan nemt vippes op, når du ikke skal bruge dem. De er også nemme at sætte på hjelmen eller pakke væk igen. Solbrillerne er lavet så de ikke splinter ved fald.  

Den sikreste hjelm på markedet

Den sikreste ridehjelm på markedet er fra KEP ITALIA. Ridehjelmene er produceret og designet i Italien. KEP ridehjelmene er de sikreste på markedet, da de er de eneste ridehjelme der har opnået alle 5 sikkerhedsgodkendelser i verdenen. Alle ridehjelmene bliver grundigt testet inden de kommer på markedet. Faktisk vil KEP have at de skal igennem de samme sikkerhedstest flere gange, for at sikre at sikkerheden er helt i top. Så hvis du ikke vil gå på kompromis, er det helt sikkert en KEP ridehjelm du skal have fat i. 

KEP ridehjelmen er den sikreste hjelm på markedet, men det er ikke ensbetydende at vores andre ridehjelme ikke er sikre. Alle vores ridehjelme lever op til de sikkerhedsstandarder som de skal. Men KEP hjelmene er de eneste ridehjelme der er blevet godkendt af alle 5 sikkerhedstest. 

Vi håber at du er blevet lidt klogere på valg af din nye ridehjelm. Hvis du stadig er i tvivl er du altid velkommen til at kontakte kundeservice.