Det rigtige trensebid er guld værd for både hest og rytter, og kan gøre rideturen meget bedre. Hos Riders Deluxe har du stor mulighed for at vælge det rigtige. Shoppen er fyldt med lækre kvalitets bid fra bl.a. Stübben, Sprenger og Neue Schule. Vi har testcenter, så du har mulighed for at teste biddet derhjemme. Her finder du også de gode velkendte bid fra Royal Steel, samtidig har vi et stort udvalg af tilbehør til bid. Vi har bl.a. pelhamstropper og bidmåler.

Alle heste er forskellige, og det samme er ryttere. Derfor findes der så mange forskellige slags bid - der skal være noget til enhver hest og rytter. Derfor kan det være man skal prøve nogle forskellige bid, før man finder det helt rette til dig og din hest. Det er vigtigt at biddet passer til din hest. Biddet må hverken være for langt eller for kort. Hvis det er for kort, vil det sidde og nive din hest i mundvigen. Brug en bidmåler til at finde den rigtige størrelse.

Bid med tungefrihed 

- giver heste med store tunger eller heste med tungebensproblemer, mere frihed. Presset bliver fjernet fra deres følsomme områder, og giver hesten plads til at slappe af. 

Muffebid

- bliver ofte brugt til de unge hest, da muffebid er mere skånsomme overfor hestens mundvige end et almindeligt trensebid. Biddet kan også bruges senere i hestens uddannelse, hvis hesten er følsom.

Det todelte trensebid

- er et af de mest almindelige bid. Biddet fungerer til mange heste.

Det tredelte bid

- ligger ofte godt i hestens mund, hvis det ellers er tilpasset korrekt. Det ekstra led, gør at biddet former sig lidt mere end det todelte bid, men samtidig lægger det ekstra led pres på tungen, som nogle heste finder ubehageligt. 

Bid mere flere ringe

- anvendes til at få bedre kontrol over hesten, særligt brugt af springryttere. Det er dog vigtigt at være forsigtigt med et bid som dette, da det kan have den modsatte effekt, ved forkert håndtering. Hver af ringene har forskellig vægtstangskraft på hesten, afhængigt af hvilken ring tøjlerne sidder i.

Bidløst

Er din hest tydeligt generet af biddet? Så kan det være en idé at prøve at ride den bidløst på f.eks. en hackamore. Hackamore har stangeffekt i form af hackamorens stænger. Derfor er hackamoren et stærkt redskab selvom det er bidløst.