Her finder du et udvalg af gode hestebøger, som man kan fordybe sig i og lære af. Der er noget for enhver smag og forskellige genre af ridesporten.

Digby

Bogen "Digby - fra hest til verdensstjerne" er en bog der handler om den fantastiske dressurhest: Digby.

Gennem et helt år har prinsesse Nathalie fortalt om uddannelsen af Digby og sit syn på uddannelse af heste til Britt Carlsen (ghostwriter på Hasse Hoffmanns bog ’Dressur med hjerte og forstand’), og det er udmundet i bogen ’Digby – fra hest til verdensstjerne’.

Bogen er fortællingen om Digby og om Nathalies uddannelse gennem 11 års ophold i to af verdens bedste træningsstalde – først hos Kyra Kyrklund og Richard White og senere hos den tyske dressurlandstræner Klaus Balkenhol.

’Digby – fra hest til verdensstjerne’ er for alle hesteinteresserede, uanset om man gerne vil fordybe sig i den inspirerende historie, eller om man søger ny viden til den daglige træning og uddannelse af dressurhesten.